Peter Andreas Munch

Fra Wikiquote
Hopp til navigering Hopp til søk
P.A. Munch.

Peter Andreas Munch (1810–1863) var en norsk historiker.

Om P. A. Munch[rediger]

  • Alt tidlig var han fuld af sit store Kald; jeg mindes grant alt som dreng sagde han til mig: «Jeg vil blive vort Fædrelands Herodot – bliv så Du dets Tyrtæus.
  • Dette fremragende Medlem af det akademiske Borgerskab ... har raget frem blandt sine Jævnaldrende, lige saa meget ved sine gode Sæder som ved den for hans Alder sjeldne Modenhed. Han har være fuld af Interesse, – ja, som skabt for Videnskaber og Studier. Han har vist en frodig Mangesidighed og en glødende Attraa efter at gjøre Fremgang ... Jeg haaber alt godt for denne unge Mand, som har vist en saa vedholdende Kjærlighed til Studering og er udstyret med saa store Aandsevner. Det er mit hjerteligste Ønske, at han længe maa beholde Liv og Helse. – Med denne udmærkede Anbefaling sender jeg ham til Eder. Han vil aldrig skuffe de store Forhaabninger jeg nærer om ham.
    • Rektor Ørns vitnesbyrd om P. A. Munch til universitetet. Sitert i C. J. Hambro: Portræter og profiler (1937).


  • Mange former har det store.
    Den som her gik bort, han bar det ...
    som en flugt igjænnem arbejd
    fra det tænkte mot det visse,
    fra det visse mot det ante, —
    rastløs hast og ildfull væksel
    med en guddoms-opfyllt uro,
    der igjænnemstormet værden,
    tok dens last av tvil og tanker,
    bar dem, kastet dem — og tok dem;
    aldrig træt, dog uten hvile.

    Den uhyre kongeflåte
    lå til ankers under landet;
    ...
    Hvad den vant, vi har for evig;
    men den selv har nu fåt hjæmlov.
    Sammen står vi, ser det siste
    sejl i horisonten tone...
    vænder så og spørger sagte:
    Hvem skal annen gang dem samle?
Hans navn var P. A. Munch!
  • At bygge op av slike bløte brokker,
    som skrifter, skind og dokumenter er,
    en samfast grundmur av solide blokker,
    var mange lærdes værk, men hans især!
    Han magtet baade rydning og belivning,
    historiesamling og historieskrivning!
    Av hans geni blev alle livsvæv gransket,
    organisk enhet sét i sagasværmen –
    tilbakebændet alt, som var forvansket
    av norrøn art, da landet laa fordansket,
    og om den store ættebok lagt permen!
    Han satte spænde paa den, uten prunk –
    Saa stod han op. Hans navn var P. A. Munch!
    Vi saa, at gjennem skrifters døde tørke
    kan gaa en aare, dyp og ung og stærk!
    Han hadde vist os denne i sit værk,
    skjønt da han skrev, laa landet halvt i mørke!
    Ja, frie, unge Norge! Hele tiden
    hans gjerning gjordes, skygget det fra siden!