Bjørnstjerne Bjørnson

Fra Wikiquote
Hopp til navigering Hopp til søk
Bjørnstjerne Bjørnson
Wikipedia-logo.png Wikipedia på bokmål har en artikkel om Bjørnstjerne Bjørnson
Wikipedia-logo.png Nynorsk Wikipedia har en artikkel om Bjørnstjerne Bjørnson

Bjørnstjerne Bjørnson var en norsk forfatter. Sammen med Henrik Ibsen, Alexander Kielland og Jonas Lie regnes han som en av «de fire store» norske 1800-tallsforfatterne.

  • De gode gjerninger redder verden!
  • Et ufullendt dikt
  • Ensom – det er å være opptatt – av seg og sitt.

Mellem Slagene (1857)[rediger]

Den være Konge, som har Noget han vil være Konge for.
  • Konge! Konge! Den være Konge, som har Noget han vil være Konge for.
    • Eystein, 5te Scene.

Paul Lange og Tora Parsberg (1898)[rediger]

  • Denne gang har min ærede ven fienden ret! Untagelsesvis!
  • Piene, annen handling, annet møte
  • Å, hvorfor skal det være så at de gode så ofte blir martyrer? Kommer vi aldrig så langt at de blir førere?
  • Tora Parsberg, tredje handling, fjærde møte

Fred! Oratorium[rediger]

  • Vi søker i skogen de sollyse plætter –

Digte og sange[rediger]

Undrer mig på, hvad jeg får at se over de høje fjælle?
  • Undrer mig på, hvad jeg får at se
     over de høje fjælle?
  • «Over de høje fjælle»
  • Ælsk din næste, du kristensjæl,
    træd ham ikke med jærnskodd hæl,
    ligger han æn i støvet!
  • «Ælsk din næste»
  • Løft dit hode, du raske gut!
    Om et håb eller to blev brutt,
    blinker et nyt i dit øje,
    straks det får glans av det høje!
  • «Øjvinds sang»
  • Har du hørt, hvad Svensken siger,
    unge norske mann?
    Har du seet, hvad som stiger
    op om Kjølens rand?
  • «Svar fra Norge»
Brede sejl over Nordsjø går...
  • Brede sejl over Nordsjø går;
    højt på skansen i morgnen står
    Erling Skjalgson fra Sole, –
    spejder over hav mot Danmark:
    „Kommer ikke Olav Trygvason?“
  • «Olav Trygvason»
  • Vor ære og vor magt
    har hvite sejl os bragt.
  • «Norsk sjømannssang» (1868)
Smiler du ikke ved målet, du, som i vintren har vugget forårets tekst?
  • Lyt nu, du ludende sanger,
    tonerne strømmer tilbage!
    ..
    Smiler du ikke ved målet,
    du, som i vintren har vugget
     forårets tekst?
    • «De norske studenters hilsen. Med fakkeltog til professor Welhaven»
  • Jeg vælger mig April!
    I den det gamle faller,
    i den det ny får fæste;
    det volder lidt rabalder, –
    dog fred er ej det beste,
    men at man noget vil.
    • «Valg»
  • Jeg vil dø i den tro,
    at de alle er go’,
    at den kulde de gav,
    smælter hen på min grav,
    at min sang står i vår
    bak den barm som var hård,
    og gjør klar
    hvem jeg var.
    • «Syng mig hjæm» (1891)

Brev[rediger]

  • Jeg respekterer intet Grammatik-Norsk; jeg bruger Bryst-Norsk! Det skal flyde lige ud af Brystet paa den, som føler poetisk, som kan gjennem Kjerligheden fange det i Folket og Sagaen og gjennem sin dannede æsthetiske Følelse slippe det ud igjen. Hvor Fanden vil disse Mennesker hen uden Forfattere?

Taler[rediger]

Bjørnson taler
  • Når jeg ser dere studenter komme her med fakler, så tenker jeg meg at dere en stund har stått og frosset i mørket og vinterkulden; men nå har dere lys og varme med dere. Det har ofte vært slik her i landet at den som bar lys og varme til andre, selv har måttet fryse; men det vil jeg ønske dere unge at fremtiden må bli slik i Norge at de som bringer lys og varme med seg, skal slippe å fryse.
  • Fra Bjørnsons ord til studentenes fakkeltog ved feiringen av hans 70-årsdag i Nationaltheatret våren 1902. Sitert omtrentlig i Francis Bull: Tradisjoner og minner (1945), s. 142.
  • Det ær, Gud straffe mig, ikke Filologerne, som lager Sprogene.
  • Tale i Studentersamfundet 3. oktober 1908

Om Bjørnson[rediger]

  • Den Mand har leflet med de sletteste Instinkter i vort Folk. Dersom han havde levet i det tolvte Aarhundrede, vilde han utvivlsomt have udgivet sig for Kongesøn, og være gaaet ind i Triumviratet med Sigurd Slembedegn og Sverre Prest!
    • Ludvig Daae. Sitert i Francis Bull: Tradisjoner og minner (1945), s. 323.
  • Vi nævner et Navn —
    straks syder der mod os
    i Kornagres Guld,
    det leger i Skoge,
    det lugter af Muld.
    Sol dirrer om Dagen,
    Dug driver om Kvæld,
    det suser i Fjæld.
... og over Nordsjøns sommerlige speil ... skar panserskibet vandene med staalet ...
  • Saa lagdes maalet for saa megen agg
    og høi begeistring, i vort fælles flagg;
    og over Nordsjøns sommerlige speil
    som éngang bølget under «brede seil»,
    skar panserskibet vandene med staalet,
    i myndig fremstøt mot det høie maalet! ...
    Og da omsider skibet lagde ind,
    var slægten bævende gaat mand af huse,
    og stod, et stille hav af sind ved sind,
    som sorgen næsten ikke turde kruse –
    og efter noen dage af en magt
    og tyngde som et sekel, blev han bragt
    til lunden med de høie lønnestammer
    og sænket ned i mythens klippekammer!

Se også[rediger]